8 uger kun med kvinder
Trænger du til at få rørt både kroppen og lattermusklerne, elsker du naturen og holder du af at møde nye mennesker, så er Kvinder & Golf lige noget for dig.
Kvinder & Golf er et 8 ugers forløb, hvor den ugentlige golftræning er kombineret med masser af socialt samvær, golf fitness det grønne, tid til kaffe og te, hygge på terrassen, nye venskaber, tapas og rosé.
I løbet af de otte uger vil du lære det basale i golfspillet. Du vil lære at slå de gode slag, begå dig på banen, skrive scorekort og få styr på de vigtigste regler. Du vil få træning i vores træningsområde af vores dygtige pro træner Thor Andersen og hjælpe træner Karen . Du vil også få masser af tid med spil på banen. Samtidig vil du få en stor gruppe nye golf veninder, der ligesom dig er helt nye i golfens verden.
Under hele forløbet vil du blive fulgt af vores trænere og en flok søde hjælpere, så du aldrig føler dig alene.
Forløbet koster 1299,- kr. og prisen dækker træning, sociale aktiviteter, en velkomstpakke, en trøje, samt mad på 3 af træningsdagene.
Der er plads til 20 deltagere efter “Først til Mølle” princippet.
Tilmelding og angivelse af tøj størrelse nederst på siden.
PROGRAM
Kvinder og golf program forår 2023 🏌🏽♀️
Træning: Pro træner: Thor Andersen og hjælpetræner (elitespiller) Karen
Torsdag d. 27.4.2023: 17.00-20.00
Fælles spisning
- Rundvisning og intro til forløbet.
- Opstilling: sigte af køllehovedet og grebet
- Sving: vægtoverførsel
Torsdag d. 4.5.2023: 17.00-20.00 Træning:
- Opstilling: kropsholdning, Sving: Tilbage sving, Regler: Etikette
Torsdag d. 11.5.2023: 17.00-20.00 Træning:
- chippe teknik og øvelser
- Spil på par 3 banen
- Golf fitness ved Karen
Torsdag d. 25.5.2023: 17.00-20.00 Træning:
- Opstilling: kropssigte
- Sving: Impact
- Regler: Definitioner
- Ekstra hygge på terrassen med Tapas og Rose
Torsdag d. 1.6.2023: 17.00-20.00 Træning:
- puttetræning: teknik og øvelser
- Putte konkurrence
- Regler: Dropperegler
Torsdag d. 8.6.2023: 17.00-20.00 Træning:
- Sving: gennemsving
- Pitching teknik og øvelser
- Opstilling: boldplacering og stance
- Regler: Spillespecifikke regler
Torsdag d. 15.6.2023: 17.00-20.00 Træning:
- træning fra græs😬
- Bunker slag – teknik og øvelser
- Sving: Gennemgang af kølleslag, lange bunker slag, slag ud af rough, skrå lejer
- Overraskelse hygge aktivitet
Torsdag d. 22.6.2023: 17.00-21.00 Træning og afslutning
- Spil på 18 hullers banen
- Regelprøve
- Gennemgang af handicap system, stableford system,
- Tirsdagsturnering og Golfbox.
Fælles spisning og afslutning
Forbehold for ændringer.