Nedenfor er en gennemgang af lokalreglerne i Sønderjyllands Golfklub
Lokalregel E-5
Drop på kortklippet område (fairway) ved mistet bold eller Out of Bounds
Klubben har indført lokalreglen for at fremme spillehastigheden.
Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets kortklippede område (fairway), ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. “Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder. Læs mere i og omkring klubhuset.
Derfor må du ikke tage lempelse uden straf fra veje og stier
For at kunne anvende regel 16 om “lempelse uden straf”, for ikke flytbare forhindringer – for veje og stier, kræver det at der er en klar skillelinje mellem græs og vej / sti.
Dette kan vores bane ikke leve op til, og derfor skal “bolden spilles som den ligger”
Det er jo altid muligt, at erklære bolden uspillelig, og tage “lempelse med straf” (1 strafslag), hvis man ønsker at skåne sit grej.
Man kan også spørge, hvad spilleren ville have gjort, hvis bolden i stedet var landet inde i en tæt busk. Så ville muligheden for at droppe, og dermed inkassere et straffeslag, ikke føles særlig urimelig. Og den mulighed eksisterer selvsagt også, når man ligger på en vej eller sti.
Uanset hvad man vælger at gøre i situationen, så medfører det sandsynligvis tab af længde. Men sådan bør det også være, når man er udenfor fairway.
Midlertidige regler – se opslag i klubben