Forslaget om at etablere den første golfklub i Sønderjylland blev fremsat på Aabenraa Turistforenings generalforsamling i 1967. På generalforsamlingen var der nogen interesse for forslaget, og en håndfuld ildsjæle agiterede efterfølgende for, at der skulle etableres en golfklub, og den blev promoveret som betydningsfuld for Aabenraa og landsdelens erhvervsliv og turisme.
STIFTENDE GENERALFORSAMLING
Der blev indkaldt til generalforsamling den 18. november 1968 på Grand Hotel i Aabenraa. Fra planlægningsgruppen side havde man gjort et stort forarbejde for at få interesserede fra hele Sønderjylland til at møde op, hvilket også den første bestyrelse i Sønderjyllands Golfklub bar præg af:
Landsretssagfører Poul Fink, Aabenraa (formand)
Direktør Jes Carstensen, Aabenraa
Lensgrevereve Hans Schack, Møgeltønder
Oberst Aksel Jørgensen, Tønder
Tømmerhandler Leif de Molade, Gråsten
GOD FOR DET BEDRE BORGERSKAB I SØNDERJYLLAND
Mange betragtede golfsporten som et ligegyldigt tidsfordriv for velhavere, selv om ildsjælene i projektet forsøgte at gøre opmærksom på, at golf er sport. “Men det kostede 500 kr. om året i kontingent, og det var nok dyrt for nogle”, fortæller Jes Carstensen fra den daværende bestyrelse. – Alligevel havde 150 personer penge til et medlemsskab, og medlemsantallet øgedes i de kommende år. I 1973 lå Sønderjyllands Golfklub med 267 medlemmer blandt de 20 største golfklubber i Danmark (ud af 39 klubber). Der var en livlig debat om om klubbens berettigelse til at søge og modtage tilskud fra de omliggende kommuner, og følgende aviscitat fra februar 1976 af en kommunalpolitiker fra Aabenraa illustrerede formentlig mange menneskers holdning til golf: “Det er skammeligt, når golfsporten, der næppe nogensinde vil opnå at blive en folkesport, nu mener sig berettiget til at modtage store tilskud fra offentlige kasser.“
BANEN
Dansk Golfunions baneudvalg beskrev i 1960’erne i en brochure kravene til en golfbane således: “Der findes udmærkede golfbaner i næsten alle typer terræn, og det helt ideelle terræn findes næppe, men man bør i sin søgen se efter et svagt bølget terræn – gerne gennemskåret af vandløb og bevokset delvis med lyng og krat.” Ud fra denne beskrivelse tog Turistforeningen sagen op og udvalgte nogle potentielle arealer, som banearkitekt Erik Schnack fra Aalborg fik forevist. Han blev bl. a. ført til et areal i Varnæs, hvor der var højdeforskelle på op til 20 meter. Erik Schnack mente ikke, at det passede til et svagt bølget terræn. Andre steder fandt heller ikke nåde for hans øjne, indtil Poul Fink viste ham et areal i Aartoft plantage omkring Uge Hedegård. På arealet, som var omkring 101 ha, var der tidligere gravet grus, og der lå en nedlagt landbrugsejendom. Erik Schnack kørte gennem plantagen og gik ind i terrænet. Han beskrev senere den begejstring, som greb ham i det øjeblik, da han stod ved det nuværende 14. hul: “Her skal ligge en golfbane, – det er det terræn, jeg har drømt om. Det er Shangrila.” Det nødvendige areal på ca 63 ha. blev inclusive landbrugsejendommen erhvervet for 365.000 kr 1968. Anlægget af banen blev påbegyndt i 1969, og de første ni huller (nuværende bagni) blev indviet i juli 1970 for en anlægssum på ca. 0,5 mio. kr. De næste fem huller kom til i 1982, og i 1986 blev de sidste fire huller indviet ved, at amtsborgmester Kresten Philipsen og Tinglevs borgmester Hardy Knudsen slog de første drives.
KONKURSEN
Der blev lavet mange tiltag for at skaffe penge til klubbens drift, men alligevel skete der i 1980 en mindre katastrofe, der nær havde kostet klubben livet. Banen gik konkurs, fordi aktiekapitalen ikke var blevet registreret, som den skulle. Direktør Jes Carstensen fra Sydbank blev med sin bestyrelses accept banens redningsmand, og Sydbank købte jorden for en købesum, der svarede til gælden. Herefter blev den solgt til golfklubben, der betalte, hvad der svarede til gælden for den Som klubbens redningsmand anmodede medlemmerne Jes Carstensen om at overtage formandsposten, som han bestred indtil klubben var gældfri i 1987.
KLUBHUSET
Landbrugsejendommen, som var opført i 1920 med et nyt stuehus i 1937, tjente med forbedringer og en tilbygning på 80 kvadratmeter (omklædning og vaskerum) som klubhus frem til 1993. Forskellige firmaer skænkede tæpper, gardiner,lamper og møbler, og de første mange år var frivilligt arbejde fra medlemmernes side hele grundlaget for klubbens drift, hvilket skabte et stærkt sammenhold. Som Formand Jes Carstensen i 1986 udtrykte det: “Uden kommunal støtte blev vi nødt til at anvende gør det selv princippet.” Efterhånden blev pladsen for trang i klubhuset og på generalforsamlingen i december 1988 oplyste formanden Kirsten Mogensen, at der var udarbejdet et forslag til et nyt klubhus af arkitekt Ove Bang. Efter en længere proces blev et klubhusbyggeri på 345 kvadratneter med et budget på 3 mio. kr. vedtaget på en ekstraordinær og stormfuld generalforsamling i januar 1992. Uenigheden på generalforsamlingen var primært tidspunktet for byggeriet.
Rejsegilde på det nye klubhus den 27. november 1992. Fra venstre: Bent Clausen, formand Kirsten Mogensen, John Lind, Helge Nielsen, Bent Skjønnemann, Mette Petersen, Hans Tarp og arkitekt Ove Bang.Det nye klubhus blev indviet den 23. april 1993 – 25 år efter klubbens oprettelse. Den gamle bagbygning, som var indrettet i den oprindelige landbrugsejendoms lade, nedbrændte en tidlig morgen i juli 2000, hvor nogle morgenduelige golfspillere slog alarm. Heldigvis havde klubben en god forsikring, og i løbet af det følgende år blev den nuværende bagbygning samt bygningen med sekretariat og herrernes omklædningsrum opført omkring golftorvet. Med korte mellemrum blev proshoppen udsat for rambuktyverier, og som et værn mod dette, opførets i 2004 portnerboligen ved indkørslen. I 2009 blev der opført en ny maskinhal på 200 kvadratmeter og i 2012 to lynbeskyttelseskure.
ÆRESMEDLEMMER
Sønderjyllands Golfklub har gennem årene udpeget nogle æresmedlemmer, som gennem deres virke og omdømme har spillet en stor rolle for klubbens udvikling og gjort den kendt. Dronning Ingrid var det første medlem, der blev forespurgt, om hun ville tage imod et æresmedlemsskab. Dronningen spillede på banen flere gange om året, når hun ferierede på Gråsten Slot. “Dronning Ingrid slog ikke længere, end hun hele tiden kunne se bolden”, husker Jes Carstensen om hendes golfspil. Herrudover blev følgende medlemmer udpeget som æresmedlem: Banearkitekt Erik Scnack for sit store arbejde for at gøre Uge Hedegård med omliggende jorder til en smuk og højt estimeret golfbane. Landsretssagfører Poul Fink for sit omfattende arbejde som forman d i de første mange og vanskelige år, men Poul Fink fandt ingen anledning til “at komme op at hænge”. Direktør Jes Carstensen for sin meget aktive medvirken til at redde klubben fra koinkursen i 1980 samt hans dygtige formandsskab i de følgende 7 år.
FØR DER VAR NOGET DER HED SØNDERJYLLANDS GOLFKLUB
Tinglev Hedeslette er dannet af smeltevandsfloder under den sidste istid for ca. 18.000 år siden. Smeltevandsfloderne havde deres udspring i gletcherporte fra isranden og strømmede mod vest gennem de lavest liggende dele af landskabet fra den næstsidste istid. Det gamle istidslandskab stikker op som bakkeøer på de flade smeltevandssletter.
Sønderjyllands Golfklub ligger i et område, som tidligere blev kaldt Gruskulerne, og som danner den vestlige fortsættelse af en meget stor smeltevandskegle, som udgør den formentlig største grusforekomst i Danmark med op til 40 meters dybde. Der er her opgravet så store mængder af sand og grus, at et betydeligt område omkring Uge, Ensted og Kliplev er totalt ændret, idet det er præget af dybe grave og mellemliggende sandhøje.
Thomas Andersen erhvervede i slutningen af 1890’erne en del af Gruskulerne – herunde 4 gårde – med henblik på udvinding af grus, og i 1901 åbnede han i området ind mod Aartoft Plantage en gusgrav.
Men hurtigt blev der taget tre store gravmaskiner i brug, og grusgraven blev en stor virksomhed med næsten 100 ansatte, hvoraf en del nogle år før havde været med til at anlægge Kielerkanalen. Fra Sønderborg-Tinglevbanen blev der mellem Kliplev og Bjerndrup ført jernbanespor i fuld bredde hen til og forgrenet inde i grusgravsområdet, – eksempelvis var der jernbanespor i kløften mellem 14. og 15. hul samt i alleen, der fører fra klubhuset og til 18. hul.
storgravemaskinea.
Gruskulerne i 1904, hvor gravemaskinen lastede gruset direkte op i jernbanevogne. Gruset blev primært anvendt af jernbanerne i hele Slesvig. Manden med slips nedenfor gravemaskinen er Thomas Andersen.
Efter krigen i 1864 gik tyskerne hurtigt i gang med en grundig opmåling af Sønderjylland. Grundlaget var et meget tæt net af granitfixpunkter. Målebordsbladene, som var i målestoksforhold 1 : 25.000, blev første gang udgivet i 1878. Ovenstående reviderede målebordsblad er fra begyndelsen af 1900-tallet, og man kan bl. a. se jernbanesporene (markeret med rødt), som førte fra Gruskulerne med en tilslutning til jernbanesporet mellem Sønderborg og Tinglev – umiddelbart øst for Bjerndrup. Golfbanens placering er markeret med gulgrønt. Sporet fik den tyske benævnelse “Kiesgruppe Uk”.
Grusgodstoget mellem Gruskulerne og Bjerndrup. Lokomotivet er “Strousbergschen Normalbauart” fra Hannover. Det er bygget i 1875 med fabriksnummer 1314 og leveret til Scleswigsche Eisenbahn. Den 1. april 1885 overgik Schleswigsche Eisenbahn til KPEV i Altona, og lokomotivet fik her nr. 603.
I grusgraven var der to stenknusere, som udsendte en infernalsk larm i området. På billedet til venstre ses betonfundamentet, hvor den store stenknuser var placeret. Fundamentet kan ses i bevoksningen øst for 150 metertræet på 18. hul. På billedet til højre ses Leif Frederiksen og Thorkild Dahl Nielsen foran fundamentet til den lille stenknuser, som var placeret mellem 10. teested og 19. green.
Øst for den store stenknuser (på den nuværende par 3-bane) var der tipvognespor med en rampe ved stenknuseren, hvor vognene tippede stenene ned i knuseren, hvorefter skærverne blev transporteret videre og direkte ned i jernbanevogne på den anden side. I 1906 solgte Thomas Andersen grusgraven for 285.000 mark til Aabenraa Kreds, som fik problemer med at få gjort driften rentabel, og grusgraven blev nedlagt inden 1. verdenskrig brød ud i 1914, og alt materiel kom i smelteovnene og gjorde dermed fyldest i rustningsindustrien. Gravemaskinerne havde indtil det tidspunkt gennemgravet et område på ca. 75 ha. i en dybde på næsten fire meter.
Jürgen Brandt byggede i 1920 ejendommen, som senere skulle blive golfklubhus. I 1923 overtog Eskild Thaysen ejendommen, som i hans tid blev kaldt Grusbakkegård, og som han drev til sin død i 1961. Billederne er fra først i 1950’erne, og stuehuset, som ses forrest på billedet til venstre blev bygget af Eskild Thaysen i 1937. Indtil da havde bygningen bag ved tjent som såvel stuehus som stald. Ejendommen var på 204 tønder land, hvoraf 120 tønder land var uopdyrket, 40 tønder land var skov, mens 44 tønder land var ager. Besætningen var på 4 heste, 8 køer, 10 ungkvæg og 20 får.
Efter Eskild Thaysens død i 1961 blev ejendommen solgt for 145.000 kr. til et selskab af lokale erhvervsfolk (Poul Fink, Erik Sørensen og Erling Stavnsbjerg Hansen fra Aabenraa samt Holger Iversen og Henry Kronborg Nielsen fra Rødekro), som havde til hensigt igen at grave grus i området. Men i 1964 kom der også planer om at placere en betonelementfabrik (heraf navnet U-GE Beton inspireret af Uge Hedegård) i området. Men fredningsmyndighederne spændte ben for planerne med begrundelse om, at placeringen var for tæt på Oksevejen. For at begrænse anlægsinvesteringerne faldt valget i stedet på Genner, hvor man på et bestående betonværk kunne gøre fordelagtige indkøb af den nødvendige beton.
Arkitekt Jens Dall lejede Uge Hedegårds bygninger af selskabet til en produktion af præfabrikerede vådrumskabiner (Kernehuset), men det lykkedes ikke at få virksomheden profitabel, så den lukkede efter et par år.
Selskabet allierede sig med Andreas Jensen Sten og Grusfor., som stod for grusindvindingen indtil størstedelen af arealet (ca. 63 ha.) blev solgt til Sønderjyllands Golfklub for 365.000 kr. i 1968. På billedet ses Andreas Jensen i lyst tøj og med den karakteristiske cowboyhat til højre i billedet. Selskabet driver fortsat skov på de resterende 38 ha, som ligger nord for Golfbanevej.
Kilder:
Tinglev Lokalarkiv.
Landsarkivet Aabenraa
Trap Danmark
“Gårde og huse i Uge Sogn” af Henrik Petersen
Andreas jensen Sten og Grusforretning
Eduard Thaysen og Erling Stavnsbjerg Hansen