Skolegolf

Tilbud om skolegolf til idrætsundervisningen!

Sønderjyllands Golfklub vil gerne tilbyde golf som et godt tilbud og supplement til idrætsundervisningen, idet det både kan bidrage til at højne idrætsundervisningen og gøre den mere alsidig.

 

Men hvorfor egentligt tilbyde golf i skolen?

Golfspillet er velegnet til idrætsundervisningen, da alle elever begynder på samme niveau, uanset om de er store eller små, dreng eller pige.

Golf giver børn mulighed for at lære en idræt at kende, hvor alle kan være med og som kan dyrkes livslangt.

Golf i skolen kan give elever, der ikke føler sig hjemme i hurtige boldspil eller gymnastik, et tilbud, som tilfredsstiller deres form for fysisk aktivitet - en aktivitet, der lever op til intentionerne omkring elevernes alsidige personlige udvikling og Danmarks Idrætsforbunds vision om at få mere alsidighed og kvalitet ind i idrætstimerne.

 

Golfens værdi i relation til "Nye Fælles Mål"

Eleverne skal udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til de idrætslige aktiviteter. Den etik og moral, der lægges vægt på i golf, er med til at fremme den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Man er sin egen dommer og vil dermed få forståelse for fairplay. Eleverne er i samspil med naturen og bliver udfordret både fysisk og psykisk sammen med andre og lærer dermed deres egne reaktioner bedre at kende.

 

Undervisningsforløbet

Undervisningsforløbet foregår i Sønderjyllands Golfklub.

3 x 3 timer

Golfklubben stiller undervisere til rådighed så lærerne behøver ikke at være golf-kyndige for at tage imod tilbuddet, men må naturligvis meget gerne hjælpe til. 

 

Tilbuddet om undervisning gælder i sommerperioden fra påske til efterårsferien

 

Et typisk forløb foregår således:

Skolen eller idrætslæreren kontakter Sønderjyllands Golfklub - Tlf. 74 68 75 25

Besøg i Sønderjyllands Golfklub med:

- undervisning 

- udslag på udslagsbanen ("driving-range")

- øvelser på "indspilsbane" og "puttebane"

- spil på Par-3 banen

 

Klubben stiller udstyr til rådighed, men man må også meget gerne selv tage udstyr med

 

Tilbuddet er gratis for skolen!

Tilbuddet gælder for elever fra 6. klasse.

Deltagerantal:  Max. 24 elever kan deltage pr. hold

 

Kontakt sekretariatet for yderligere information, tlf. 74 68 75 25