Golf med en ven

Vi har ikke flere "Golf med en ven" arrangementer i 2017!

Programmet ved "Golf med en ven" ser således ud - og vi glæder os til at byde jer velkommen i 2018 - datoer vil blive meddelt via Nyhedsmail:

 

"Golf med en ven" program for dagen:

Kl. 15:30       Velkomst på Golftorvet

Kl. 16.00       Gunstart, hul 1-9, Sønderjysk Scramble   

Ca. 18.30      Afslutning og præmieoverrækkelse

Klubben er vært ved grillpølse & vand/øl.


Ønsker du at deltage i ”Spil golf med en ven” anmoder vi venligst om tilmelding til sekretariatet.
I ugen op til arrangementet har du mulighed for at invitere din "golfven" med på driving-range og putting green - for at "varme op" til søndagens turnering.

Arrangement er gratis!

Er du medlem af Sønderjyllands Golfklub, og har du en ven, nabo eller kollega som du gerne vil vise klubbens faciliteter, eller syntes du at vedkommende skal afprøve golfens udfordringer - så tilmeld jer!

Er du ikke medlem af Sønderjyllands Golfklub og kender du ikke nogen som spiller golf her i klubben, er du også meget velkommen til at tilmelde dig - vi finder én som du kan spille med!

Turneringen er en par-match, bestående af en golfspiller samt en ikke-golfspiller - max 20 deltagere/10 par!

 Spilleform: Sønderjysk Scramble:

  • Begge spillere slår ud fra tee-stedet

  • Spillerne vælger den ”bedste” bold – markerer med en tee – og herfra slår begge spillere, det næste slag

  • Sådan fortsættes til bolden er i hul

  • Det er altid ikke-golferen der skal slå først, uanset hvis bold/slag der vælges

Opgørelse af score:

  • Der spilles slagspil – netto

  • Nettoscoren findes ved, at fratrække de tildelte slag (for 9 huller) som golfspilleren har

Lodtrækning:
Der trækkes lod om et 2018 prøvemedlemsskab, blandt alle ”venner”. Værdi kr. 500,-.

Præmier:
Præmier i turneringen, til nummer 1, 2 og 3, er gavekort til 1 dags golf på par-3 banen incl. lån af udstyr. Værdi af kr. 200.

Tilmelding:
Efter ”først til mølle” – der kan max deltage 20 spillere/10 par.

Send gerne en mail til sekretariatet: sonderjylland@sdjgolf.dk eller ring tlf. 74 68 75 25.

Informationer til en ikke-golfer:

  • Klubben har udstyr, du kan låne til arrangementet ”Golf med en ven”

  • Mød op i praktisk tøj passende til vejret

  • Husk evt. noget at drikke og spise – vi er ude på banen i næsten 3 timer

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet.