|
Generalforsamlingsreferater
10-02-1999
Sønderjyllands Golfklub
Referat af
ordinær generalforsamling
10. februar 1999.
Bestyrelsesformanden Andy Andersen bød velkommen til de fremmødte. Af disse var 112 stemme-berettigede.
Ad pkt. 1: Valg af dirigent:
Nis Møller valgtes.
Ad pkt. 2: Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år:
Klubbens formand, Andy Andersen aflagde beretning for bestyrelse og udvalg. Beretningen ved-lægges som bilag.
Dirigenten stillede herefter beretningen til debat, og idet der ikke kom indlæg fra salen kon-stateredes beretningen godkendt.
Ad pkt. 3: Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse:
Klubbens kasserer, Helge Nielsen fremlagde et regnskab, som udviser et nettodriftsunderskud på kr. 74.212. Regnskabet er revideret af klubbens valgte statsautoriserede revisor, Hans Henning Jessen, revisionsselskabet Deloitte & Touche, Sønderborg. Kassereren gennemgik regnskabet, og konstate-rede at budgetafvigelsen hovedsageligt skyldes følgende poster: Hensættelser til feriepenge kr. 40.000, øgede gødningsudgifter kr. 45.000, øgede reparationsudgifter til maskiner, samt en mindre overskridelse på udgifterne til eliteafdelingen.
Fra medlemmerne blev der stillet følgende spørgsmål til regnskabet:
Inger Bach: Spurgte om hensættelsen til vandfonden kr. 80.000 vil blive tilbagebetalt til medlem-merne. Helge Nielsen kunne oplyse, at dette ikke er tilfældet.
Jens C. Nissen: Mente at stigningerne i omkostningerne var ganske betydelige, og appellerede til besparelser på alle udgiftsområder.
Formanden svarede, at efter bestyrelsens mening er der hånd i hanke med styring af udgifterne. Selvfølgelig kan man altid diskutere serviceniveauet, der bestemmes af medlemmerne.
Bent Clausen: Forespurgte hvad stigningen i eliteudgifterne fra kr. 122.000 til kr. 194.000 skyldes. Formanden svarede, at udgifterne ligger indenfor den vedtagne politik, hvor højst 10% af kontin-gentindtægterne må anvendes til elitearbejdet.
Jens C. Nissen: Beklagede såfremt hans udtalelser blev opfattet som en kritik af bestyrelsen, hvilket ikke var meningen. Han undskyldte nogle af sine udtalelser.
Niels Skov-Kristiansen: Forklarede årsagen til stigningen i eliteudgifterne fra 1997 til 1998.
Herefter blev regnskabet godkendt.
Efter anmodning fra formanden, gav dirigenten tilladelse til en ændring af dagsordenen:
Under et selvstændigt punkt, blev klubbens tidligere formand Jes Carstensen, udnævnt som klub-bens tredje æresmedlem.
Andy Andersen motiverede udnævnelsen med en gennemgang af de store fortjenester, Jes Carsten-sen, har ydet Sønderjyllands Golfklub. Specielt fremhævede formanden hans indsats i forbindelse med banens konkurs i 1980. Denne sag “ordnede” Jes Carstensen, og sikrede dermed, at der også idag kan spilles golf på Uge Hedegaard.
Æresbevisningen blev mødt af forsamlingen med stående ovationer.
Ad pkt. 4: Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent for kommende år:
Klubbens kasserer, Helge Nielsen fremlagde et budgetforslag, der udviser et forventet nettodriftsoverskud på kr. 100.000 efter afskrivninger. Bestyrelsen indstiller, at kontingentet for 1999 stiger med ca. 5%, idet der ikke er sket kontingentstigninger siden 1995, når man ser bort fra “vandfon-den” i 1997.
Dirigenten stillede budgettet til debat, og der kom indlæg fra:
Poul Alexandersen, der foreslog at man konverterer vandfonden til en “Træfond”.
Flemming Borcher kunne tiltræde dette forslag, og nævnte at baneudvalget er meget opmærksomme på banens skov og træer.
Jens C. Nissen, der henstillede at man kiggede på udgifterne i eliteafdelingen, og ikke bare gav los. Det er sundt, at man også selv giver et økonomisk bidrag til sin idræt.
Der blev, fra salen, udtrykt ønske om skriftlig afstemning, om de af bestyrelsen foreslåede kontin-gentsatser for 1999.
Afstemningen gav følgende resultat: Ja 76 stemmer, Nej 31 stemmer, Blanke 1 stemme.
Herefter kunne dirigenten konstatere, at bestyrelsens forslag til kontingent for regnskabsåret 1999 var godkendt.
Ad pkt. 5: Indkomne forslag:
Ad: Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægternes §2, sidste afsnit til:
“Alene personer, der opfylder Dansk Golf Union`s til enhver tid gældende bestemmelser herfor, kan optages eller forblive som medlemmer af klubben. Indmeldelse skal ske skriftligt til klubben.”
Forslaget blev vedtaget uden debat.
Ad forslag om ophævelse af vandingsfonden..
Bestyrelsens forslag blev vedtaget.
Ad forslag om indførelse af pre-golf ordning.
Niels Jespersen spurgte om tilbuddet skulle gives til alle der står på ventelisten.
Formanden svarede bekræftende herpå.
Bestyrelsens forslag blev herefter vedtaget.
Ad forslag om ombygning af bagrum og etablering af nyt maskinhus.
Jens C. Nissen mente man skal undersøge mulighederne for at udbygge de nuværende faciliteter til indretning af bagskabe.
Flemming Borcher svarede, at denne løsning var undersøgt, men at der ikke er plads nok på det på-tænkte areal.
Bent Clausen opfordrede til at glemme alt om at bygge til de nuværende bygninger, men satse på et helt nyt maskinhus, og ad åre få den nuværende “lade” renoveret i stil med klubbens øvrige bygnin-ger.
En vejledende afstemning viste et stort flertal for forslaget, der herefter med forsamlingens tiltræ-den, blev betragtet som vedtaget uden egentlig afstemning.
Forslag om indretning af toilet ved 15-teested og maling af klubhuset.
Der var ingen i forsamlingen der ønskede ordet under dette punkt.
En vejledende afstemning, viste et stort flertal mod forslaget, der herefter med forsamlingens tiltræ-den, blev betragtet som forkastet uden egentlig afstemning.
Ad pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Fra bestyrelsen foreslå der forslag om genvalg af: Anette H. Nissen, Lars Rydhard og Helge Nielsen.
Niels Skov-Kristiansen oplæste skrivelse fra Annie og Peter Rudbeck, der anbefalede valg af Per Hussmann.
Flemming Borcher anbefalede genvalg af de tre nuværende bestyrelsesmedlemmer.
Dirigenten spurgte, om der var flere forslag til kandidater.
Lauritz Pedersen foreslog herefter, Jens C. Nissen som kandidat.
Formanden anbefalede forsamlingen at stemme på bestyrelsens kandidater, idet samarbejdet i besty-relsen fungerede i et godt teamwork.
Idet der ikke blev fremsat forslag om flere kandidater, skred dirigenten til skriftlig afstem-ning, der gav Per Hussmann 85 stemmer, Helge Nielsen 76 stemmer, Anette H. Nissen 74 stemmer, Lars Rydhard 54 stemmer og Jens C. Nissen 32 stemmer. Herefter konstaterede dirigenten valg af Per Hussmann, Helge Nielsen og Anette H. Nissen.
Ad pkt. 7: Valg af bestyrelsessuppleanter:
Leif Frederiksen og Kirsten Mogensen genvalgtes uden modkandidater.
Ad pkt. 8: Valg af revisor:
Hans Henning Jessen genvalgtes uden modkandidat.
Ad pkt. 9: Eventuelt:
Flemming Borcher orienterede omkring tankerne bag eventuelle forandringer på banen.
Lauritz Pedersen bad husudvalget redegøre for hvilke tiltag man havde tænkt sig, for at bringe om-klædningsrummene op til dagens standard.
Formanden for husudvalget, Leif Frederiksen orienterede om husudvalgets planer, for at gøre om-klædningsrummene mere up to date.
Jens C. Nissen appellerede til at samarbejde omkring afvikling bymatcher, der spilles på 6 mandage i maj og juni måned.
Per Hussmann takkede for sit valg til bestyrelsen, og udtrykte håb om at han kunne leve op til for-samlingens tillid.
Lars Rydhard takkede for sin tid i bestyrelsen. En tid der havde været god og frugtbar, og Lars Ryd-hard gav udtryk for, at han nok også skal få tiden til at gå fremover.
Andy Andersen takkede Lars Rydhard for den indsats han havde ydet de sidste 4-5 år. Specielt hans indsats i sponsorudvalget har været af meget stor betydning for klubben.
Andy Andersen bød herefter Per Hussmann velkommen i bestyrelsen og ser frem til et godt samar-bejde heri.
Sluttelig takkede Andy Andersen dirigenten for en god ledelse af generalforsamlingen.
Dirigenten kunne kl. 22.30 afslutte generalforsamlingen vedr. året 1998.
Nis Møller
Dirigent
|